Anno Domini 2017 er gået.

Året 2017 efter Kr. f., eller som det er blevet moderne at sige og skrive  e.v.t, hvilke også kan skrive evt. – og så betyder det jo bare eventuelt. Men sådan er det jo  ikke. Vore år går ikke eventuelt. De går faktisk, årene. Vi bliver alle ældre og verden forandrer sig. Altså året 2017 e.v.t., der er beregnet efter Kr. f., hvilket vi jo så i og for sig ligeså godt kunne skrive, er snart gået. Og det kan vi jo egentlig bare tage til efterretning.

Det er lidt mærkeligt med dette e.v.t . I det ligger både en fornægtelse og en erkendelse. Man vil ikke indrømme, at vores tid regner vi fra fødslen af denne mærkelige mand som gik rundt i den fjerneste ende af det Romerske Imperium og prædikede et uhørt budskab om, at Guds Rige var kommet nær – ja allerede var tilstede midt iblandt de undrende tilhørere. Heri ligger fornægtelsen. Det er så alligevel en erkendelse (måske både uafvidende og uvilligt) af, at hvad enten vi vil eller ej. Og hvad enten en gammel munk i 3oo- årene har regnet 4 eller syv år galt til den ene eller den anden side. Så er det svært at komme uden om, at vor civilisations historie drejer sig om, ja netop rejer sig om denne mærkelige mands fødsel på vor Jord og hans ca. 33-årige virke der henne i den fjerneste ende af Imperiet.

Da Jyske Lov i 1241 blev kundgjort i Vordingborg i overværelse af kongens sønner og rigets bedste mænd skete det med følgende fanfare: “Vide skal alle, der ser denne bog, at kong Valdemar, den anden søn af Valdemar, der var Sankt Knuds søn, da han havde været konge i ni og tredive vintre, og der var gået tusind og to hundrede og fyrretyve vintre, efter at Vor Herre var født, i den næstfølgende marts måned lod skrive denne bog og gav denne lov, som her står skrevet på dansk,”  Nok gør Valdemar Sejr en hel del ud af at fremhæve sine berømte fædre og hermed understrege sin legitimitet som lovgiver, men han er ikke i tvivl om hvem der er Vor Herre.

Såvel kongens 39 regeringsår som året 1241 var Anno Domini – Herrens år. Det er såvel 2017 som det 2018 der kommer også. Vore årstal regnes fra da Vor Herre blev født. Da han ikke alene blev født – hvad enten det nu var nogle år før eller senere og hvad enten det nu var ved midvinter eller om foråret – , men også levede, døde og opstod, så er Guds Rige stadig midt iblandt os. Og alle vore år er Anno Domini – Herrens År.

Derfor foreslår jeg at vi i fremtiden hverken skrive e.v.t., evt, eller e. kr. f. for Herren er ikke bare født. Han er opstået. Han lever. Så vi skriver Anno Domini Herrens År.

Glædelig Jul og Godt nytår Anno Domini 20118.

 

 

Frihed lad være vort løsen i Nord!

Fra N.F.S. Grundtvigs ” Rimbrev til nordiske pårørende” citeres:
“Frihed lad være vort løsen i Nord, frihed for Loke såvel som for Thor, frihed for Ordet i verdenen ny,”
Videre:
” Frihed for alt hvad som stammer fra ånd, som ikke ændre men arges ved bånd, virker som skinbundet det værste i løn.”
Derfor:
” Lad os ej strande på særhedens skær, men kun bestride med ord og med ånd, hvad ej kan røres og gribes med hånd!
Bundet kun være det glubende dyr, som i sit svælg vil det ædle begrave!”

På det grundlag har vi i Danmark kunnet opretholde en retspraksis, hvor vi holdt fast i, at så længe frihedens og retfærdighedens fjender kun angriber det vi kært med ord. Så bekæmper vi dem og det de står for med ord. Det er lovligt at agitere for at ændre vore love også grundloven. Lige akkurat så længe det ikke sker ved vold.
End ikke Nazisterne har været forbudt i Danmark, at kommunisterne var det under besættelsen har altid været anset for at være grundlovsstridigt. Selv om både kommunisterne og nazisterne havde demokratiets afskaffelse på programmet.
De der bekæmper friheden med ord, hvad enten det er deres egne ord eller de læser dem op af nye eller gamle kampskrifter, vil ikke ændres men arges ved bånd. Tilsyneladende bundne vil de i det skjulte virke det værste.
Udvikler de sig til glubende dyr må de bindes, men først da.
Det vi står over for i visse moskeer kan vi måske opfatte som uånder, men af ånd er det, og det bestrider vi med ord og med ånd.
Griber nogen til vold må de stoppes med alle de lovlige midler der er retsstatens, men først da.