Skal vi frygte nytårstalerne?

For første gang i alle de år jeg har fulgt levende med i dansk politik er jeg virkelig bange for hvad årets nytårtaler kan blive brugt til.

Ikke så meget Majestætens. Jeg tiltror trods alt ikke statsministeren så ringe respekt for den forfatningsmæssige orden og for kongehuset som institution og ikke mindst dronningen som regent og som menneske, at statsministeriet skulle forsøge at politisere dronningens nytårstale, men man kan efterhånden alligevel sidde med en lille frygt i sindet.

Noget andet med statsministerens egen tale dagen efter. Efter i dag at have oplevet Lars Løkke Rasmussen varsle et angreb på den del af den internationale retsorden, som har til formål at beskytte nogle af verdens mest udsatte mennesker, nemlig flygtningekonventionen, kan man vel frygte det værste.

Der er godt nok gået mange år siden vi var stolte at at en forhenværende dansk statsminister med hæder bestred posten som FNs flygtningehøjkommissær.

Danmark var det første af FNs medlemslande til at tiltræde flygtningekonventionen, vi var ikke de første til at forsøge at udhule den eller smyge sig udenom. Det har flere lande, som f. eks. det Australien socialnationalisterne i Dansk Folkeparti  mener vi skal tage som rollemodel, øvet sig på i mange år.

Men skal Danmark nu virkelig være det land der bliver det første til direkte at angribe den møjsommeligt opbyggede internationale retsorden, der tager sigte på at beskytte forfulgte?

Med en regering, der direkte har brugt som værktøj at sætte landets gode navn og rygter over styr, kan man frygte det værste. Jeg må indrømme, at jeg i år ser frem til statsministerens nytårstale med frygt og bæven. Det har jeg dog aldrig gjort før.