2016 – året der gak!

Jule- og nytårsbetragtninger over Anno Domini 2016

Det er tid at sende julekort og i år har jeg fået rodet mig ind i så mange mærkelige ting og sager, at jeg endnu ingen har fået skrevet. Og i betragtning af den ekspeditionstid det delvis privatiserede og forsvenskede postvæsen har tillagt sig, formodes det at være for sent at sende noget ved hjælp af samme væsen med forventning om, at det når frem i indeværende år.

Terrorens år – angstens år.

Det blev året hvor terror og fremtidsangst prægede vores Europa og dermed også Danmark. Reaktionerne fra vore politiske lederes side var forskellige. Nogle talte angsten op og fortalte os, at vi hver for sig i hver vores eget land skulle lukke os om os selv, holde alt fremmed og alle fremmede ude, dukke hovedet og vente på at det gik over. Andre talte for at holde fast i vore fælles værdier, stå sammen og skabe fælles løsninger, påtage os ansvar i fællesskab – men de talte mest for døve øren. Kun de færreste af EUs medlemslande ville for alvor forpligte sig. De medlemslande og ledere, der ville gå i spidsen for at håndtere flygtningesituationen på en ansvarlig og human måde måtte se sig svigtet af de fleste af de andre lande og deres ledere. De fælles institutioner var og er magtesløse uden medlemslandenes opbakning.

Opløsningens år.

Englænderne og waliserne stemte Storbritannien ud af EU trods overvældende modstand i Skotland og Nordirland. Herefter er det et åbent spørgsmål om Skotland på et tidspunkt stemmer sig ud af UK og ind i Den Europæiske Union igen. Man kan vel ikke i det 21. århundrede forestille sig, at England vil opretholde Det forende Kongerige med rå magt? Den ekstreme nationalisme bredte sig ud over Europas øvrige lande med rå og højtråbende udtryk i Holland, Frankrig og senest også i Tyskland, men dog stadig med afløb gennem det demokratiske system. Værre ser det ud i Ungarn og Polen, hvor de demokratiske institutioner og demokratiets bærende principper gradvis udhules. Begge lande ville i dag ikke kunne blive medlemmer af vores Union, hvis de var ansøgere, men unionen har ingen effektive muligheder for at kalde dem til orden når de er medlemmer.

Samme højreskred sker udenfor Europa. Det tyrkiske demokrati har gennem de seneste år gradvis udviklet sig over flertalsdiktatur til et så autoritært styre, at det snart ikke kan skelnes fra et regulært enmandsdiktatur.

Men måske allerværst. I USA har vælgerne valgt en præsident, der vel næppe truer det amerikanske demokrati, men som nemt kan blive fristet til at føre en så ensidig “America First” politik, at det kommer til fremme opløsningen af det i forvejen svage vestlige sammenhold. I en sådan situation bliver behovet for et samlet og handlekraftigt EU indlysende, men både vælgere og politikere arbejder mere eller mindre bevidst på det modsatte.

Men også året 2016 har trods alt været Anno Domini.

Hvert af vore år er Herrens År – Anno Domini – Og som Kingo skriver 1674 i “Nu rinder solen op ad østerlide…”

“Utallig såsom sand og uden måde,
som havets dybe vand er herrens nåde,
med den hver dag min sjæl han overgyder,
hver morgen i min skål
en nåde uden mål
til mig nedflyder.”

Hele min dejlige familie både børn og børnebørn med venner, veninder og kærester etc. opfører sig (så vidt den gamle her ved) ordentligt og arter sig vel. Og navnlig beskæftiger sig med ting og sager som de hver for sig finder vigtige at beskæftige sig med. Også Joan, hendes Jesper med Signe og deres tre dejlige piger er sunde, raske og aktive.

Selv har jeg rodet mig ind i at støtte den bedste kandidat til det forestående bispevalg her i Lolland Falsters stift. Denne udmærkede kandidat og forhåbentligt kommende bisp kan man finde mere om: klik her 

Ellers roder jeg med menighedsråd og provstiudvalg. Og så har jeg prøvet at få kirkeministeren til at lave en bedre arbejdsfordeling mellem vores folkekirkes bisper øst for Storebælt ved at flytte 2 provstier fra Roskilde stift til sammen med Lolland Falster at udgøre et nyt Maribo stift og så flytte tre provstier på Københavns Vestegn fra Helsingør stift til Roskilde stift. Bertel Haarder var med på ideen, men så fik vi ny kirkeminister (der skiftes alt for ofte på den post) så nu ved jeg ikke hvad der sker, men gode kræfter arbejder fortsat på sagen.

Så frygt ikke tro kun! Som en tidligere statsminister så ofte sagde: “Det skal nok gå alt sammen”

I alle tilfælde vil jeg ønske alle jeg kender: Nye som gamle venner og bekendte, både godtfolk og skidtfolk, grundtvigianere og missionsfolk såvel som alle ganske almindelige syndere og ikke at forglemme hedninger, jøder og muslimer

en rigtig glædelig JUL og et godt Nytår.